MILJØ & PLAKATER

PLANT ET TRÆ 1

VI STØTTER “PLANT ET TRÆ”

Hvad er sammenhænget mellem plakater og miljøet, kan du måske tænke – men sandheden er, at alle virksomheder, har et forhold til vores miljø, og i de fleste tilfælde er det et negativt forhold. Så lad os give virksomhederne skylden, ikke? Det er bare ikke så simpelt – når du køber produkter fra diverse virksomheder, støtter du op om det, som virksomheden støtter.

Dvs. at hvis du køber et produkt fra en virksomhed, som ikke har prioriteret en miljøvenlig produktion, er du med til at ”støtte” en produktion, der skader vores miljø. Man kan sige at virksomheder egentligt ”indfrier” det ønske den enkelte forbruger har.

Dette er også hvorfor vi har valgt, at støtte op om vores miljø – da vi mener at virksomheder først og fremmest har et ansvar overfor forbrugerne, for at sørge for, at man som kunde, kan handle med ren samvittighed.

Men miljøet er ikke kun de diverse virksomheders bekymring, det er en bekymring for os alle – og her hos IMotive, synes vi at alle, både forbrugere og virksomheder, skal begynde at sætte mere fokus på bæredygtige vaner.

Alle produkter kommer i bund og grund fra naturen, uanset om det er de elektriske dele i din telefon – eller plakaten på din væg. Nogle ressourcer kan vi ikke give tilbage, som for eksempel de mineraler vi miner, og den olie vi borer op – men andre ressourcer kan vi godt give tilbage til naturen.

Her taler vi fx om de træer vi bruger, til at lave vores papir, rammer og plakater. Det er derfor ekstra vigtigt, at vi lige nu, begynder at give tilbage til naturen, før vi når et vendepunkt, hvor vi ikke længere har nogen kontrol, over klimaet og dermed, de konsekvenser, et forandret klima vil bringe.

Vi opfordrer alle til at gå ind i kampen om et bedre og sundere miljø, lige nu – mens vi stadig har tid. Lad ikke denne udfordring, være en, som de fremtidige generationer står med alene, for de vil kigge tilbage på os, og følge det eksempel vi sætter, allerede i dag.

De grønneste hilsner – IMotive

 

 

Miljøvenlig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *